top of page

 

Disse handelsbetingelser gælder – medmindre andet er aftalt skriftligt – ved indgåelse af aftale om køb af ydelser og produkter fra Higher Vibrations Flow Vision, CVR-nr.37157937, c/o Cienna Manett Johansson, Skovvej 17, 9575 Terndrup, kontakt@ciennamanett.dk

​

Afvikling, ændring og aflysning

Higher Vibrations Flow Vision har ret til med 24 timers varsel at ændre tidspunktet for købte ydelser/sessioner. Ved 1:1 sessioner fastlægges et nyt tidspunkt dog efter aftale mellem parterne. Ændringer giver ikke ret til hel eller delvis tilbagebetaling af betalte beløb.

Higher Vibrations Flow Vision har ret til at aflyse købte ydelser/sessioner mod tilbagebetaling af den del af det betalte beløb, som dækker den/de aflyste ydelse(r)/session(er). Higher Vibrations Flow Vision kan vælge, men er ikke forpligtet til, at tilbyde at erstatte den/de aflyste ydelse(r)/session(er) med nye efter nærmere aftale. Siger du ja til et evt. tilbud om erstatningsydelser/-sessioner, har du ikke også ret til tilbagebetaling.

Ved forløb gives der de aftalte sessioner og undervisninger. Higher Vibrations Flow Vision har ret til med 24 timers varsel at ændre tidspunktet for købte ydelser/sessioner, som giver dig ret ret til en ny tid. Ved ændringer fra din side, skal dette ske senest med 24 timers varsel. Ellers er Higher Vibration Flow Vision ikke berettiget til at yde en ny session som erstatning. 

Du er selv ansvarlig for at møde eller ringe op eller logge på de aftalte/meddelte tider, og for at du har en velfungerende telefon- og/eller internet forbindelse samt en aktiv e-mail konto med tilpassede spamfiltre. Du er selv ansvarlig for at oplyse dine til enhver tid aktuelle telefonnumre og e-mail adresser. Oplysningerne skal gives skriftligt på ovennævnte e-mail adresse.

Betaling og betalingsbetingelser

Alle priser er i danske kroner inkl. moms (DKK), medmindre andet er angivet.

Ved kortbetaling er du selv ansvarlig for at give os besked, hvis du får nyt kort. Besked skal gives skriftligt på ovennævnte e-mail adresse.

Alle ydelser skal betales fuldt ud ved aftalens indgåelse. Dog kan vi i særlige tilfælde træffe særlig aftale om ratebetaling. Aftale om ratebetaling skal være skriftlig. Alle rater skal være betalt til skriftligt aftale tid. Uanset hvilken betalingsform som aftales, er aftalen/tilmeldingen endeligt bindende.

​

Manglende betaling
Ved manglende betaling af produkter, uddannelse, mentorforløb og lign. tjenesteydelser – vil der tidligst 10 dage efter forfaldsdatoen blive tilsendt op til 3 rykkerskrivelser, hver gang tilskrevet et rykkergebyr på 100 kr. Hvis du har indgået aftalen som virksomhed, vil der for hver rykkerskrivelse blive tillagt et kompensationsgebyr på 310 kr.

Inden rykkerskrivelserne udsendes, vil du modtage et par venlige betalingspåmindelser uden gebyr. 

Adgang til samtlige ydelser tilknyttet produktet bortfalder tidligst 2 dage efter manglende betaling. 
Adgangen genåbner, når samtlige forfaldne beløb er betalt. 

Efter 30 dages manglende betaling forfalder samtlige resterende rater til betaling med det samme.

Rykkerskrivelserne udsendes hhv. tidligst 10, 20 og 30 dage efter forfaldsdatoen. Yderligere tilskrives der morarenter fra og med 10 dage efter forfaldsdatoen svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente. Såfremt det skyldige beløb ikke betales senest 10 dage fra datoen for 3. rykkerskrivelse, vil fordringen uden yderligere varsel blive overdraget til inkasso.

Der vil blive pålagt inkassogebyr på 100 kr. og derudover inddrivelsesomkostninger ved inkassoskridt hos en intern inkassoafdeling, eksternt inkassobureau eller advokat.

Forsinket eller udebleven betaling kan ikke anses for gyldig opsigelse/ophævelse af aftalen.

Ansvarsbegrænsning

Ethvert erstatningsansvar, som Higher Vibrations Flow Vision og/eller Cienna Manett måtte pådrage sig i relation til de købte ydelser og produkter er begrænset til direkte skade og tab. Higher Vibrations Flow Visionog/eller Cienna Manett skal under ingen omstændigheder være ansvarlig for indirekte skade eller tab. Ansvarsfraskrivelsen for indirekte skade og tab gælder uanset arten af erstatningsansvar, og uanset om Higher Vibrations Flow Vision og/eller Cienna Manett har handlet simpelt uagtsomt. Higher Vibrations Flow Visionog/eller Cienna Manett erstatningsansvar for direkte skade og tab er begrænset til 50 % af prisen på den ydelse eller det produkt, som erstatningsansvaret vedrører.

​

Rettigheder

Higher Vibrations Flow Vision har alle rettigheder til leverede ydelser og produkter, hvad enten de er live, digitale eller trykte. Ved køb opnås alene en brugsret til det købte. Brugsretten er personlig. Det købte må kun anvendes til eget brug. Det købte skal behandles fortroligt og må ikke udleveres eller videregives til tredjemand. Du er selv ansvarlig for at downloade og gemme al materiale indenfor de angivne tidsrammer.

Det købte må ikke anvendes til andre formål end det, hvortil det er købt, herunder må det købte særligt ikke anvendes kommercielt i direkte eller indirekte konkurrence med Higher Vibrations Flow Vision´s virksomhed. Higher Vibrations Flow Vision og Cienna Manetts navne må ikke anvendes i reklame- eller referenceøjemed uden skriftlig tilladelse. Såfremt det købte eller Higher Vibrations Flow Vision og Cienna Manetts navne anvendes i strid med denne bestemmelse, er Higher Vibrations Flow Vision berettiget til en bod på 100.000 (hundrede tusinde) kr. pr. overtrædelse. Såfremt der er tale om en fortsættende overtrædelse beregnes en ny konventionalbod for hver påbegyndt måned.

Higher Vibrations Flow Vision er også berettiget til at få overtrædelsen stoppet ved fogedforbud uden sikkerhedsstillelse.

 

Datapolitik

Higher Vibrations Flow Vision indsamler kun de oplysninger om dig, som du selv afgiver i forbindelse med køb af ydelser og produkter eller tilmelding til et evt. nyhedsbrev. Formålet med indsamlingen er at kunne gennemføre det køb/den levering, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med. Vi behandler dine oplysninger fortroligt og i overensstemmelse med Persondatalovens regler. Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger Higher Vibrations Flow Vision har om dig. Hvis oplysningerne ikke er korrekte, har du ret til at få dem ændret eller slettet. Du kan rette henvendelse herom på ovennævnte e-mail adresse.

Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.

Cookies
Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Websitet indeholder cookies fra tredjeparter, der i varierende omfang kan omfatte:

  • Facebook

  • Linkedin

  • Instagram

  • Youtube

  • Google

  • Mailchimp (emailudbyder og leverandør af vores nyhedsbreve)

Personoplysninger

Generelt
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores website indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved alm. tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager i konkurrencer eller undersøgelser, registrerer dig som bruger eller abonnent, øvrig brug af services eller foretager køb via websitet.

Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser). I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden: Navn, fødselsdato, telefonnummer, e-mail, adresse og betalingsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af besøg, login eller ved køb.

​

Sikkerhed
Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.

​

Formål
Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger og vise dig de annoncer, som vil have størst sandsynlighed for at være relevante for dig, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende et nyhedsbrev. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.

​

Periode for opbevaring
Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.

​

Videregivelse af oplysninger
Data om din brug af websitet, hvilke annoncer, du modtager og evt. klikker på, geografisk placering, køn og alderssegment m.v. videregives til tredjeparter i det omfang disse oplysninger er kendt. Du kan se hvilke tredjeparter, der er tale om, i afsnittet om ”Cookies” ovenfor. Oplysningerne anvendes til målretning af annoncering.

Vi benytter herudover en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål.

Videregivelse af personoplysninger som navn og e-mail m.v. vil kun ske, hvis du giver samtykke til det. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

​

Indsigt og klager
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til: kontakt@ciennamanett.dk Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet.

​

Fortrydelsesret for forbrugere

Hvis du er forbruger, har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos Higher Vibrations Flow Vision. Fortrydelsesretten gælder dog ikke levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, eller levering af plomberede lyd- og billedeoptagelser eller computersoftware, som du har brudt plomberingen på.

Ved køb af ydelser/forløb løber 14 dages fristen fra den dag, hvor aftalen blev indgået. Higher Vibrations Flow Vision yder ingen fortrydelsesret på ydelser/forløb som starter/leveres inden for 14 dage fra købsdatoen. Er der mere end 14 dage til start, og fortryder du købet, skal Higher Vibrations Flow Vision underrettes herom senest 14 dage efter købet.

Indbetalingen returneres minus depositum hurtigst muligt, dog inden for maks. fem måneder fra kursusstart. Er der under 14 dage til forløbet/ydelsen starter, tilbagebetales beløbet ikke uanset årsag. 

​

Uanset om du har købt ydelser eller produkter, skal du indenfor de 14 dage give os udtrykkelig meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb, på ovennævnte e-mail adresse. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte deltagelse i/modtagelse af eller ved uden videre at returnere købte ydelser/produkter. Produkter skal returneres til os inden 14 dage, og du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med returneringen. Når vi har modtaget det returnerede produkt i ikke-forringet stand, refunderer vi dit tilgodehavende snarest muligt, dog senest inden for maks. fem måneder.

​

Særligt køb af energi redskaber, herunder krystaller, smykker o.lign. Ved køb af disse er der ingen fortrydelsesret. er produktet modtaget som defekt vare, bedes der tages et billede fra modtaget dato, som sendes til ovenstående mail. Pengene refunderes ikke. der udbydes et produkt til tilsvarende beløb. 

​

Særligt vedr. 1-1 sessioner:

Ved køb af sessioner, efter afgivet tidsbestilling og bekræftelse af denne, er særlige regler gældende: Er du forhindret i at fremmøde på det bestilte tidspunkt, bedes du hurtigst muligt og senest 24 timer inden, kontakte Cienna Manett, for at få flyttet tiden, ellers går konsultationen tabt og beløbet for denne refunderes ikke. Såfremt klienten ikke dukker op fysisk eller ringer op på skype/telefon inden for sessions første 15 minutter er Cienna Manett ikke forpligtet til at afholde sessionen. Køb af sessioner og ydelser er bindende. Efter endt session eller modtaget ydelse/produkt gives der ikke penge retur.

​

Reklamationsret for forbrugere

Købelovens mangelsregler i forbrugerkøb, herunder den 24-måneders reklamationsfrist, finder anvendelse på køb af produkter. Den 24-måneders reklamationsfrist finder som udgangspunkt ikke anvendelse på køb af tjenesteydelser, så kontakt os med det samme, hvis du oplever problemer.

​

Klageadgang for forbrugere

Er du forbruger, og vil du klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Cienna Manett på ovennævnte e-mail adresse. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Forbrugerklagenævnet, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Forbrugerklagenævnet · Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen · Carl Jacobsens Vej 35 · 2500 Valby 

Tlf. 41 71 50 00 · e-mail: kfst@kfst.dk · hjemmeside: forbrug.dk

Lovvalg og værneting

Aftalen er undergivet dansk ret. Enhver uoverensstemmelse mellem parterne skal afgøres ved Retten i Aarhus som første instans.

Handelsbetingelser

+ 45 28480561

  • Facebook
  • Instagram

©2020 by Coaching og terapi ved Cienna Manett Johansson Proudly created with Wix.com

bottom of page